Problemer løst af sig selv

Det er ganske vist. For det stod beskrevet i NORDJYSKE (13.9.). Den pædagogiske verden er for gud ved hvilken gang gerådet ud i snørklet hjernespind for at vride folkeskolen ud af et af folkeskoleloven forårsaget dilemma.

Denne gang handler det om lektier. For en del år siden prøvede man at klare dilemmaet ved at foreslå lektier afskaffet. Til det formål opfandt man alverdens ulykker, som lektielæsning kunne afstedkomme for børnenes sjælelige velbefindende resten af deres liv og for deres arme familier. Lektier hørte pludselig en helt anden og mere brutal fortid til. Lektier skulle manøvreres ud af folkeskolen. Det lykkedes ikke. Man kunne ikke med nok så megen fordrejet pædagogisk hokus-pokus-argumentation bortforklare, at lektier er uomgængelige, hvis noget skal læres. I skolen præsenteres eleverne med en forhåbentlig engageret og motiveret undervisning for et fagligt stof, som eleverne så efterfølgende må tilegne sig endeligt og eventuelt fæstne i hukommelsen til en form for paratviden ved hjælp at den selvvirksomhed, man kalder for lektielæsning. Lektielæsningen overlevede stormløbet. Men problemerne tårner sig op, som beskrevet i artiklen i NORDJYSKE. Og problemerne hænger sammen med den umulige indretning af folkeskolen, hvor bogligt svage og dygtige som et lovkrav skal undervises sammen inden for klasserummets fire vægge. Dette er selvfølgelig en umulighed, som man har prøvet at holde skjult for omverdenen med et krav om, at læreren jo bare skal differentiere deres undervisning. Læreren skal lægge sin undervisning tilrette således, at undervisningen niveaumæssigt er tilpasset dels til de svage og dels til de dygtige. Men der er faktisk ingen, der aner, hvorledes man kan undervise på forskellige niveauer samtidig, med mindre læreren helt stopper undervisningen og sender eleverne ud i grupper, hvor de selv kan tage for sig af det faglige stof som evner og oplagthed nu tilsiger. Resultatet er derfor også blevet, at den udelte skole som sin sikreste konsekvens taber de svage og forsømmer de dygtige og det faglige uddannelsesniveau er raslet mod bunden. Og nu klamrer man sig så til den forfærdelig brutale lektielæsningen. Men kan man give svage og dygtige de samme lektier for? Ja, det kan man vel. Men særligt givtigt er det ikke for udbyttet. Gør man det alligevel, bliver lektierne for udvandede for de dygtige og for svære for de svage og dermed en plage for både børnene og deres forældre. Her kommer vor fantastiske pædagogiske ekspertise ind med deres forbløffende råd: lærerne skal bare give differentierede lektier for. Altså give de svage små portioner fagligt let overståelige lektier for og de dygtige fagligt mere omfattende lektier. Herved opnår man at synliggøre og udstille svage elevers svagheder overfor deres dygtigere kammerater på dén mest direkte måde, som man netop ville forhindre ved i sin tid at afskaffe den niveaudelte skole. Fra da af skulle svage og dygtige undervises sammen, således at, som en socialdemokratiske undervisningsminister udtrykte det, "ingen i folkeskolen skulle lære noget, som alle ikke kunne lære". Så ville der ikke længere være forskel på svage og dygtige. Alle skulle om ikke være ens så dog se uddannelsesmæssigt og evnemæssigt ens ud. Den skole har vi stadig. Men man prøver alligevel trods skolens indretning at tilgodese boglige elevers boglige evner. Og da det kun i ringe omfang lader sig gøre ved undervisningen i de udelte klasser, råder man nu til at tilgodese se dygtige ved at give dem sværere lektier for. Ingen har åbenbart øje for, at netop den niveaudelte skole, hvor bogligt dygtige og svage blev undervist hver for sig, gjorde alle disse pædagogiske hokus-pokus-agtige hundekunster med differentieret undervisning og differentierede lektier helt overflødig. Indførelsen af den niveaudelte skole ville løse alle problemerne og gøre artiklen i NORDJYSKE helt overflødig. Men den delte skole er forbudt område for den pædagogiske tænkning.