EMNER

Problemer med profil

Det vakte berettiget opsigt, da fem politiske partier maste sig ind i Folketinget ved det såkaldte jordskredsvalg tirsdag 4. december 1973. Først og fremmest Fremskridtspartiet, men også Centrumdemokraterne, Kristeligt Folkeparti, Danmarks Kommunistiske Parti og Retsforbundet. Af dem er der her knap 35 år efter – ingenting. Eller så godt som ingenting. Fremskridtspartiet, Danmarks Kommunistisk Parti og Retsforbundet lever stadig, men er skrumpet ind til et par hundrede medlemmer (hver – trods alt), Centrumdemokraterne har officielt lagt sig selv i graven – og også Kristeligt Folkeparti, nu Kristendemokraterne, er løbet ind i ganske alvorlige problemer med at holde sig oven vande. Havde det ikke været for de senere års ind imellem ret heftige personopgør på og nær toppen i partiet, havde det næppe fået så stor opmærksomhed. En af partiets sidste store stemmeslugere, Tove Videbæk – som ifølge prognoser forud for det seneste folketingsvalg i november havde udsigt til at få stemmer nok til at trække et kredsmandat – har ellers gjort, hvad hun kunne for at profilere partiet. Samtidig med, at profilen har ændret sig. Væk fra den traditionelt kristne med abortmodstand blandt de mest markante mærkesager. Uden at smække med døren – men såmænd bare fordi hun føler sig gået – har Tove Videbæk forladt partiet efter uenighed med partiets ledelse, som mener, at hun har optrådt illoyalt ved blandt meget andet at udtale, at hun aldrig selv kunne drømme om at stemme på partiets formand, Bodil Kornbek, og at hun i øvrigt overvejer at skifte til De Konservative. Den slags åbenlyse flirterier med andre kan intet parti selvsagt sidde overhørigt. Så væk er Videbæk og dermed, hvad nogle vurderer kan være mindst en tredjedel af stemmerne til et parti, som i forvejen har problemer med at holde på vælgerne. Og problemer med at forklare, hvad der helt nøjagtigt adskiller dét fra så mange andre partier på den politiske midtbane.