Problemer på tre psykiatriske centre

I følge fagforeningen FOA - Fag og Arbejde i Frederikshavn er der i øjeblikket problemer på tre psykiatriske støttecentre i henholdsvis Skagen, Frederikshavn og Sæby

EMNER 17. december 2011 05:00

I følge fagforeningen FOA - Fag og Arbejde i Frederikshavn er der i øjeblikket problemer på tre psykiatriske støttecentre i henholdsvis Skagen, Frederikshavn og Sæby. På støttecentrene kan sindslidende blandt andet få støtte og hjælp til de problemer, der opstår i dagligdagen, og på de tre centre arbejder i alt 22 ansatte, der er medlem af FOA. - Det er FOA's vurdering, at der ikke er nogen synlig eller tydelig ledelse på stederne, hvilket i sig selv er kritisabelt, siger René Johansen, der er afdelingsformand i FOA Frederikshavn. Han oplyser, at FOA i øjeblikket har to konkrete sager, der vedrører sygdom på de psykiatriske støttecentre, og at han er bekendt med, at der er tale om flere "sager". - FOA imødeser gerne en undersøgelse. Frederikshavn Kommune skylder medarbejderne på centrene, at der kommer styr på tingene. De nuværende forhold er under al kritik, siger René Johansen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...