Skolevæsen

Problemerne tackles hjemme

Flere børn henvises til lokale tilbud i stedet for at gå på amtets specialskoler

HADSUND:Mens kommuner landet over må konstatere en stigning i antallet af børn, der undervises centralt i amtslige specialskoler, så går trafikken i Hadsund den modsatte vej - tilbage over kommunegrænsen. Gennemsnitligt har man de seneste to år oplevet en stigning på området på 10 procent, mens man i Hadsund har set et fald på 16-20 procent. Det repræsenterer ifølge lederen af den pædagogisk-psykologiske rådgivning (PPR), Jørn-Ole Lajer, en pædagogisk gevinst. - Børnene kan bedre skabe sig en social omgangskreds, når de undervises tæt på hjemmet, siger han. Det kan desuden vise sig at være en økonomisk gevinst. Tidligere deltes stat, amt og kommune om finansieringen, når børn med særlige behov skulle sendes ud af kommunen til for eksempel specialskoler i amtsligt regi, men for et par år siden blev reglerne ændret, så kommunen hang på hele udgiften. Ifølge forvaltningschef Per Flemming Sørensen er prisen for at sende et barn ud af kommunen dermed steget fra 60.000 til 160.000 kr. årligt. Til gengæld har kommunerne fået en stigning i bloktilskuddet, muligheden for selv at fordele ressourcerne og eventuelt prøve at klare en del af opgaven selv. - Men selvfølgelig skal det foregå på pædagogisk forsvarlig vis. Hvis det indebærer en besparelse, for eksempel på transporten, så er det en sidegevinst. Det væsentlige er, at så mange som muligt undervises tæt på nærmiljøet, pointerer Per Flemming Sørensen. Kommunen har netop modtaget en opfordring fra Det Regionale Udvalg vedrørende Kvalitet i Specialundervisningen om at overveje, "hvorledes der kan skabes ordninger, der gør det muligt for flere elever at blive undervist tættere på hjemmiljøet". Kultur og familieudvalget (KFU) har drøftet sagen, og formanden Leif Nielsen (S) ser nogle muligheder for at klare en større del af specialundervisningen lokalt. - Hvis man ser på de stærkeste elever på Skibstedskolen og de svageste elever i Folkeskolen, så er forskellen måske ikke så stor, som man går og forestiller sig, siger han. Udvalget er i første omgang enedes om at afvente resultatet af årets visitering, altså fordelingen af børn til de forskellige tilbud. Grænsen er nået Den foretages af PPR, hvis leder, Jørn-Ole Lajer, ser med nogen skepsis på mulighederne for at få endnu flere elever undervist tættere på hjemmiljøet. Han fortæller, at man i mere end seks år har arbejdet med den målsætning at beholde så mange som muligt inden for kommunen, og at man hen ad vejen har skabt flere nye kommunale tilbud. I dag rummer den kommunale palette en i-klasse for indskolingsbørn med indlæringsvanskeligheder, f-klassen, der er en traditionel specialklasse for børn i 4.-7. klasse, en sprog-læseklasse samt en heldagsskole, Kridthuset, i samarbejde med Mariager Kommune. P.t. rummer de kommunale tilbud op til 25 børn, mens man sender en snes ud af kommunen til amtslige tilbud, heraf over halvdelen til Skibstedskolen. Visiteringen til det kommende skoleår er netop ved at være færdig. Resultatet er stort set en uændret fordeling i forhold til det igangværende skoleår, og ifølge Jørn-Ole Lajer er grænsen nået for, hvor mange flere man kan hjemtage fra det amtslige system af dem, der går der nu. - Der er gode grunde til, at vi har så mange på Skibstedskolen, som vi er meget tilfredse med. Der er tilknyttet en række faggrupper, og det gør, at børnene kan få et meget varieret og specialiseret tilbud, som ville være vanskeligt at opbygge lokalt, fordi de grupper, man i givet fald skulle arbejde med, ville være for små. Ved hver visitering vurderer vi, om de ville kunne indgå i et af vores egne tilbud, men de bedste elever på Skibstedskolen er altså ikke så gode, som de var i "gamle dage", siger Jørn-Ole Lajer. Kritiske forældre Desuden har det vist sig at være en dårlig ide at trække børn hjem fra de amtslige tilbud, hvis ikke det er et led i barnets naturlige udvikling. - Hvis barnet bliver så godt kørende, at det kan begå sig i et af de eksisterende kommunale tilbud, så går det godt, men vi har haft dårlige erfaringer de gange, hvor barnet er trukket hjem til et nyt kommunalt tilbud som erstatning for det amtslige. Det bedste er selvfølgelig, hvis vi kan klare barnet lokalt fra start, siger Jørn-Ole Lajer. Han mener, at antallet af børn, der undervises uden for kommunen, kan falde yderligere. De ældste elever i det nuværende system blev ved skolestart uden videre visiteret til de amtslige tilbud, fordi man ikke havde kommunale alternativer. De alternativer har man nu, og det betyder alt andet lige, at en større andel af de kommende generationer af skolebørn vil blive undervist inden for kommunen, samtidig med at de ældste vokser ud af skolealderen. Flere forhold taler dog imod et yderligere fald: - Der er tegn på, at der fødes flere handicappede børn, læreruddannelsen er forringet på det pædagogisk-psykologiske område, så skolen står dårligere rustet til at modtage vanskelige elever, og tendensen til øgede faglige krav i skolen kan indebære, at flere falder igennem og er i fare for at blive udskilt til specialundervisning. - Endelig er forældrene mere kritiske, forstået positivt: De forlanger ordentlige tilbud. De klager - og får i øvrigt medhold - hvis ikke de mener, deres børn får et tilbud, der er godt nok, siger han.