Klokkerholm

Problemknuserne

To erhvervsmænd i samarbejde om at tilbyde at løse andre folks problemer

Ole Wolff og Lars Skiveren (t.v.) har hver for sig arbejdet med lignende projekter, men nu er de gået sammen under den forpligtende betegnelse ”problemknuserne”.	 Foto: Ole Torp

Ole Wolff og Lars Skiveren (t.v.) har hver for sig arbejdet med lignende projekter, men nu er de gået sammen under den forpligtende betegnelse ”problemknuserne”. Foto: Ole Torp

KLOKKERHOLM:Lars Skiveren bor i Klokkerholm, har mange års erfaring med ledelse af teknologiske virksomheder, og han er uddannet indenfor området. Han har i nogle år drevet firmaet Jysk Kvalitetsstyring. Ole Wolff bor hos Tante Lilla i Allerup og har arbejdet med projektledelse siden 1988. Han har arbejdet for telebranchen, forsyningsområdet og det offentlige.

Disse to velkvalificerede personer er gået sammen som et team med betegnelsen ”Problemknuserne” under Jysk Kvalitetsstyring, som tilbyder at hjælpe virksomheder, der har problemer.

Deres ”opskrift” er, at når de får en henvendelse, så starter de med at analysere firmaet for at finde frem til problemet/problemerne. Når de er kommet gennem den fase, så bestræber de sig på at finde en løsning hertil sammen med ”manden på gulvet”.

De lægger meget vægt på, at alle medarbejderne er indforstået med løsningsforslaget og betragter sig som medvirkende til løsningen. De skal nemlig være med til at føre den nye proces, hvis det er en sådan, det drejer sig om, ud i praksis. Problemknuserne har i det forløbne år prøvet konceptet af på forsyningsselskabet Nordenergi i Hjørring, hvor der allerede har vist sig gode resultater.

- Fordelen er, at vi kommer udefra og ser på evt. problemer dels med friske øjne og dels med en god portion erfaring, fortæller Lars Skiveren.

- Vi bliver ikke i firmaet som en slags konsulenter bagefter, men trækker os tilbage, når problemet er løst, supplerer Ole Wolff.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.