EMNER

Prodi vandt - vælgerne tabte

ITALIEN Efter fem år med en stabil regering vender italienerne nu tilbage til mere vante forhold: Valget søndag og mandag blev vundet af oppositionens kandidat Romano Prodi med så snæver en margin, at man skal være mere end almindelig optimist for at tro, at koalitionen bag ham holder sammen i de kommende 60 måneder, svarende til valgperioden på fem år. Sidst Prodi vandt, blev han strittet ud af sine egne efter 17 måneder. Han nåede at sikre en række økonomiske reformer, men den slags er sjældent populære. Premierminister Silvio Berlusconi kvier sig ved at anerkende Prodis sejr. Ender det med, at alle stemmer skal tælles om, så vil det parlamentariske system være lammet i en rum tid fremover. Det uhyre tætte valgresultat var lige bestemt det, Italien ikke havde brug for. Mens en række EU-lande har opnået økonomisk fremgang i de senere år - endda med Danmark helt fremme i bussen, hvor selv Tyskland også er begyndt at rykke frem - så har italienerne oplevet, tjah, ingenting. Berlusconi personligt har set pengetanken vokse, så han er blandt Europas rigeste personer. Men de lovede store offentlige investeringer og de lovede reformer er forblevet på løfteplan, mens Syditalien langsomt synker længere og længere ned i fattigdom. For at gnide salt i såret sker det samtidigt med, at det engang fattige Sydspanien buldrer af sted økonomisk. Nu kan italienerne så vente på en langvarig regeringsdannelse, hvorefter de formentlig får en Prodi-ledet regering, der spænder fra kommunister og langt ind over midten. En række vidt forskellige partier skal arbejde sammen - alle med den bevidsthed, at de kan bremse ethvert upopulært forslag ved at true med at forlade regeringen. Det lover ikke specielt godt for de politiske muligheder. Som Romano Prodi erfarede i 90'erne, er økonomiske reformer, der piller ved enkeltgruppers privilegier, ikke populære - se blot på danskernes holdning til at afskaffe efterlønnen. For en uge siden lignede valget et sikkert nederlag for Berlusconi, men ved en slutspurt brolagt med besnærende løfter lykkedes det ham alligevel at indhente oppositionen. En slags sejr blev det således under alle omstændigheder for ham - men vælgerne tabte.