EMNER

Prøv at skelne

Jeg vil gerne fortælle en oplevelse. Jeg glemmer den aldrig. Hvad kan vi lære af den? Ja, det er det, jeg synes, vi hver især kunne tænke over.

Her er, hvad der skete: Nære venner – mand og kone – fik den besked, at deres ældste datter, var alvorligt syg. Gift. To børn. De ville kunne få besked om alvoren ved en konsultation på sygehuset i Odense, og de kørte derud. Da det blev aften, og jeg vidste, de måtte være nået hjem, ringede jeg. Faderen tog telefonen. ”Hvordan gik det med jeres datter?” spurgte jeg. Faderen svarede: ”Hun har højst ét år mere at leve i” Vi blev tavse. Så spurgte faderen: ”Vil du vide, hvad vi snakkede om i bilen på vej hjem?” spurgte faderen. Ja, det ville jeg gerne. For hvad i alverden snakker en far og en mor om, når de lige har fået at vide, at deres ældste barn skal dø, bort fra to børn? Faderen fortalte: ”Vi snakkede om, at hvor er der meget her i livet, som er uvæsentligt!” Det var oplevelsen – og hvad kan vi så lære? Jeg tror, vi kan lære, at næste gang, du er vred, næste gang du er sur, næste gang du er ked af det - så tænk på forældrene i bilen med deres barns dødsdom og spørg dig selv: Hvor væsentligt er det, du nu er så oprørt over? Livet bliver nemmere for dig selv og for dine omgivelser, hvis du kan skelne mellem væsentligt og uvæsentligt – jeg tror, vi i hvert fald skulle prøve.