Skolevæsen

Prøv dig selv af - bagefter er det ret sjovt at skifte ble om natten

SINDAL:- Men husk nu: Det nytter ikke noget, at I læner jer tilbage og åbner munden og tror, at den her "drømmetilværelse" kommer flyvende ind i munden på jer. For ude i virkeligheden er der ikke fast bund, der står man i en mose, og det betyder, at hvis man ikke bevæger sig, så synker man ned. Lige nu er I en flok, der står ved siden af hinanden ude i mosen, men de af jer, der holder op med at bevæge sig, vil lige så langsomt begynde at synke. Det var et af budskaberne fra skoleinspektør Ole Sørensen, da 10. klasses-eleverne samt de 9. klasses-elever, der allerede nu skal videre i systemet var samlet til dimissionsfest onsdag aften på Sindal Skole. Sid ikke stille - I står ved en korsvej, når I forlader skolen. Forestil jer lyskrydset her i Sindal: Hvis I kigger bagud, så kan I se fortiden op mod skolen, kirken og alle husene, hvor I er vokset op. Hvis I kigger til højre eller venstre, så kan I se nutiden mod Hjørring og Frederikshavn, hvor mange af jer skal fortsætte jeres uddannelse, og hvis I kigger lige ud, ja så ser I fremtiden - stationen, med toget. Så op på dupperne og spring ud i det - IC3-toget stopper i Sindal, så I behøver ikke at springe på i farten. Men husk, at selv om I er på rette spor, så bliver I kørt over, hvis I sidder stille, lød det endvidere. I den forbindelse nævnte han også forfatteren Kristian Ditlev Jensen, der i forbindelse med en togtur fra København til frederikshavn skrev følgende om Sindal i forrige nummer af Ud & Se:"Da vi når Sindal er naturen skrigende gul af den nedgående vintersol. Imens vi kører gennem Danmark er landet blevet stadig mere øde, stadig mere fladt, stadig mere koldt og nu endt med at være nærmest usigeligt smukt." Eget ansvar Med henvisning til forskeren Johan Peter Paludan, Institut for fremtidsforskning, pegede Ole Sørensen også på, at ansvaret nu om dage oftest må tages på egne skuldre. - Tidligere kunne man læne sig op af, hvad man plejede at gøre. Disse støttepædagoger i form af traditioner er væk. Den med at det er skæbnens skyld eller Vorherres vilje, går heller ikke mere. Eller som i 60'erne, hvor det var samfundets eller kapitalismens skyld. Det er vanskeligt at pege på andre end en selv, hvis man ikke kan følge med udviklingensagde han og påpegede senere, at man skulle huske at prøve lidt af hvert, inden pligterne for alvor inviteres indenfor: Nyder afhængighed - Når man har prøvet en masse af alle de andre spændende ting, livet har at give én, - så er det noget ved at stå og skifte ble kl. 1 og 3 og 5 om natten, så nyder man at være afhængig af andre, og at andre er afhængige af én, men hvis man ikke har givet sig selv tid og lov til at prøve disse andre ting, så vil denne afhængighed virke som en spændetrøje. tn