Prøv vækstpolitik

I et læserbrev (9.12.) stiller der spørgsmål: 1. Om der findes reel fattigdom i Danmark. Og 2. Kan det peges på konkrete løsningsforslag? Af indlægget fremgår det, at brevskriveren er født i en fattig landarbejderfamilie i 1923, faderen var arbejdsmand og fik to kr. i timen ved hårdt arbejde, "men jeg mindes kun en dejlig barndom, jeg er i hvert fald aldrig gået sulten i seng".

Arbejdsmarked 20. december 2010 05:00

Kunne det tænkes, at brevskriveren, Henning Juul Nielsen, var et ønskebarn, og at forældrene gik sultne i seng? Nuvel, hr. Nielsens irritation kan skyldes, at julen og fattigdom bruges i den politiske debat. For hvad koster en flæskesteg med sovs og kartofler, to lys på et bord og et par øl og saftevand. Det burde være en overkommelig opgave. Problemet er alle de tilstødende forventninger, som f.eks. hvordan få råd til gængs tøj og en computer til ungen? Kort sagt: Findes der reel fattigdom? Ja, ifølge EU findes der fattigdom i alle medlemslandene. Hvorfor år 2010 har været præget af aktiviteter for at modvirke fattigdom og eksklusion fra arbejdsmarkedet/samfundet. Af andre aktører kan nævnes samarbejdsorganisationen OECD, der som EU laver undersøgelser over borgernes indtægt. Herved bliver man i stand til at definere en fattigdomsgrænse, hvorefter de personer, som tjener mindre end halvdelen af den midterste indkomst i befolkningen, kan kaldes fattige. Det Økonomiske Råds vismænd skrev (25.1. 2007) en kronik med titlen "Er der virkelig fattigdom i Danmark?" og konkluderede, at fattigdom "er langt mere omfattende end optælling af hjemløse og landevejsriddere ville give udtryk for. Derfor er det nødvendigt at indrette indsatsen efter nutidens fattigdomsproblemer". Med andre ord arbejder man nu med en bredere nutidig økonomisk fattigdomsforståelse. Det fremgår tydeligt af følgende eksempel: Da EF første gang spurgte Folketinget om fattigdomsforholdene i Danmark, resulterede det i en rapport fra SFI/Socialforskningsinstituttet, kaldet "Fattigdom" (1981), der indeholder en grundig beskrivelse af de personer, som sad "nederst ved bordet" i det danske samfund. Man tænkte dengang primært på hjemløse eller personer på herberg eller anden institution, dvs. personer, som ofte også havde helbredsproblemer af psykisk eller fysisk art (følger af misbrug m.m.). I en ny analyse, "Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere" (20.11. 2010) fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd bruger man OECD og Det Økonomiske Råds metode (50 pct. af medianinkomsten, jvf. ovenfor) til at bestemme den aktuelle fattigdomsgrænse: Hvorefter en voksen person, der har mindre end netto 101.157 kr. til rådighed årligt er fattig. For en familie med to personer er grænsen 76.663 kr. pr. person, dvs. 153.326 kr. Ud fra nævnte beregning kan det fastslås, der findes 205.400 personer, som er under fattigdomsgrænsen, samt at gennemsnitsindtægten for gruppen er 73.359 kr.; hvortil skal tilføjes, at af ovennævnte 205.400 personer har de 105.800 under 40 pct. af medianindkomsten og dermed en indkomst på 52.448 kr. årligt. I undersøgelsen indgår ikke personer på SU, da de betragtes som midlertidigt fattige. Hermed afsluttes omtalen af den relative fattigdom, der kan opgøres materielt/økonomisk. Men fattigdomsåret 2010 har også haft indlæg om bl.a. den absolutte fattigdom. Den kendes ikke i Danmark, men i u-lande som Bangladesh, hvor 40 pct. (64 mio.) af befolkningen lever for mindre end Verdensbankens fattigdomsgrænse, der nu er 1,25 dollar (7 kr.) om dagen. Den overvældende fattigdom, der kendes fra u-landene og kaldes absolut, fordi den truer hele den fysiske overlevelse, kan få problemerne her i landet til at synes små. Det fremgår af Politikens kronik (1.4.), hvor præst og forstander for Kofoeds Skole Jens Age Bjørkøe skriver, at den materielle nød i Danmark stort set er udryddet, hvorfor det giver mere mening at beskæftige sig med Den Ny Fattigdom, hvor fællesnævneren først og fremmest er forskellige former for eksklusion (fra arbejdsmarkedet osv.). Bjørkøe finder på den baggrund, at det socialpolitiske fokus bør være på integration og inklusion, således at alle kan optages i fællesskabet, bliver selvforsørgende og bryde ensomheden. Bjørkøe mener grundlæggende, at nøden er størst på det eksistentielle og psykiske plan, hvilket ender op i åndelig nød, således at vi bliver fattigere på evnen til at bearbejde vores egne livsvilkår. Der var derfor god grund til, at Aalborg Kommune oprettede et projekt, som skulle støtte nogle borgere i hverdagen i deres kamp for at få en meningsfuld hverdag og en ny mulighed for at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Dette projekt er med indgangen til 2011 sparet væk. Men helt ærligt, jeg bryder mig ikke om ordet fattigdom, og hvis jeg var fattig, så ville jeg nok hellere kalde mig røvrendt - eller? Nej, det er for vulgært. Hvis jeg i stedet må pege på, at fattigdom og politik er tæt forbundet. Det skyldes vel, at fattigdom ligger tæt på forhold, der kræver handling. Eksempelvis er antallet af fattige, jvf. ovenfor fastsat til 205.400 personer, men det kan meget vel være 5000-10.000 højere, hvis illegale indvandrere, som arbejder for en løn under fattigdomsgrænsen tælles med. Det lægger vel på et tidspunkt et stærkt nedadgående tryk på det danske lønniveau? Til sidst er der grund til at nævne, at de politisk betingede strukturreformer (f.eks. kommunalreformen) og senere besparelsesprocesser nu har resulteret i en udtynding eller forarmelse af tilbud til såvel ældre medborgere som udsatte børn og unge og handicappede. Hvis man vil have færre fattige, skal man have en bedre omfordelingspolitik, og ønsker man, at de fattig blomstrer, så kræver det en målrettet vækstpolitik med gode tilbud.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...