Prøvekørte bil - og forsvandt

Det er lige i overkanten at prøvekøre en bil i flere dage.

Nordjyllands Politi behandler det nu som biltyveri, at to mænd mandag aften mødtes med en bilejer i Skovsgård og aftalte at prøvekøre hans sorte Opel Vectra, inden de eventuelt ville købe den af ham. De to mænd kom aldrig tilbage med bilen, så nu vil Nordjyllands Politi gerne høre fra folk, der måtte have set en Opel Vectra med registreringsnummer VY 58 201.