Autobranchen

Prøvetur uden hjulbolte

En mekaniker fra Ford på Plastvænget i Hadsund fik sig en slem overraskelse, da han havde en kundebil oppe på liften til gennemsyn.

Tidligere havde han kørt en tur i bilen, og nu viste det sig, at hjulboltene på det højre hjul var fjernet. Heldigvis for mekanikeren var fælgen rustet fast, og derfor var hjulet heller ikke faldet af under køreturen. Senere samme dag fandt mekanikeren de afmonterede bolte på pladsen, hvor bilen havde stået natten over.