Ældreforhold

Professionel barriere er nødvendig

Susanne Andersen elsker jobbet, selv om det kan være rigtig hårdt

LØKKEN:Sjovt, givende, men også hårdt. Sådan beskriver Susanne Andersen sit arbejde som social- og Sundhedsassistent på plejehjemmet Havgården i Løkken. Oprindeligt er hun uddannet apoteksassistent, men hurtigt stod det klart for hende, at hun skulle skifte spor og arbejde med omsorg. - Jeg har altid interesseret mig meget for at have med andre mennesker at gøre. Jeg vil gerne være med til at gøre en forskel for den enkelte, og det kan jeg virkelig få lov til her, fortæller Sussanne og fortsætter. - Jeg ved godt at det kan lyde klicheagtigt, men jeg vil gerne sørge for, at den ældre har det godt og får en god afslutning på et langt liv. Et fantastisk humør Siden 1994 har hun arbejdet på plejehjemmet i Løkken, og hun glæder sig hver dag til at komme på arbejde - ikke mindst på grund af beboerne. - Når man går tæt op af dem til dagligt, og hjælper dem i alle tænkelige situationer, får man et rigtigt nært forhold til beboerne. Dels fortæller de om deres mange spændende oplevelser igennem et langt liv, dels har mange af beboerne en helt fantastisk humor, forklarer Susanne. I forbindelse med plejen af de ældre, skal hun naturligvis også vaske dem på beboerens mest private steder. For mange danskere kan det virke som et ret grænseoverskridende arbejde, men ifølge Susanne er det ikke så slemt, som mange tror. - Mange ældre har faktisk et afslappet forhold til det. Man skal selvfølgelig være opmærksom på den enkeltes behov, specielt når der kommer nye beboere ind. Men hvis man bare sørger for at optræde med respekt, går det næsten altid fint, fortæller Susanne. Hårdt når en beboer dør Der er dog også en mere dyster side ved det at arbejde på et plejehjem erkender Susanne. For med en gennemsnitsalder hos beboerne på omkring 90 år, så er det en helt naturlig del af dagligdagen, at de ældre bliver syge eller dør. Og selv om hun nu har arbejdet på Havgården i mange år, bliver det aldrig lettere, at tage afsked med en beboer. - Det er altid hårdt. Men er det samtidig en af de beboere, som man har haft meget med at gøre, så kan det gøre ekstremt ondt, fortæller Susanne, mens hun i et kort øjeblik bliver fjern i øjnene. - Jeg ved jo godt, at det er en naturlig del af livet, men det kan aldrig blive en hverdags ting. Det betyder også, at man et eller andet sted, kan have behov for at sætte en form for professionel barriere op, og kunne distancere sig fra det, når man har fri - men det kan være meget svært. På trods af de svære perioder Susanne oplever når en beboer dør, så er hun dog ikke i tvivl om, at hun valgte rigtigt, dengang hun besluttede at skifte jobbet som apoteksassistent ud med den daglige gang på Havgården. - Jeg har aldrig fortrudt. Jeg ved, at jeg vil fortsætte her i mange år fremover. I det job jeg har nu, kan jeg hver dag se hvilken forskel jeg gør, og det betyder meget for mig.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst