Golf

Professionelle køber golfcenter

Blokhus Golfcenter A/S overtager Blokhus Klit Golfcenter per dags dato

Blokhus Golfcenter A/S overtager Blokhus Klit Golfcenter.Arkivfoto: Martin Damgård
Blokhus Golfcenter A/S overtager Blokhus Klit Golfcenter.Arkivfoto: Martin Damgård

Opdateret kl. 20:06

BLOKHUS: Blokhus Golfcenter A/S overtager hele centret, som omfatter en 18 hullers golfbane, en 9 hullers Pay & Play-bane, en 9 hullers par 3-bane, en overdækket udslagsbane samt klubhus, maskinpark og ti ferielejligheder, skriver man i en pressemeddelelse.

Hovedaktionær i det nye selskab er Dan Stage, som for mange af klubbens medlemmer er et kendt ansigt. Dan Stage var nemlig klubbens første træner, fra golfcentret åbnede tilbage i 1993, og nu efter 20 år vender han tilbage til banerne i Blokhus, hvor han selv vil forestå den daglige drift.

Tre forskellige baner

- Blokhus-banen er en rigtig fin golfbane. Den består af ene gode golfhuller, og så har den en helt unik placering ved Vesterhavet, midt i Danmarks måske skønneste ferieområde. Det vrimler med turister i sommerhalvåret, og vi kan med de tre meget forskellige baner tilbyde golfoplevelser til alle kategorier af spillere. Jeg mener, der ligger et ufattelig stort potentiale her, siger Dan Stage i en pressemeddelelse.

Glæder sig til samarbejde

Ud over Dan Stage tæller ejerkredsen to unge PGA-pro’er, nemlig Casper Bruun og Morten Jacobsen, som hidtil har været ansat hos Dan Stage.

- Vi er vant til at arbejde meget tæt sammen, og det har vist sig, at vi supplerer hinanden utrolig godt. Vi glæder os også alle tre meget til samarbejdet med de nuværende medarbejdere og til i fællesskab at få skabt en stærk holdånd. Vi vil være til stede hele tiden og sørge for, at alting fungerer, og at serviceniveauet er i top, fortæller Dan Stage.

Golf-eksperter

Et af de punkter, som står øverst på de nye ejeres prioriteringsliste, er at bevare banen i den fine stand, der har været kendetegnende for den.

- I og med at vi er golfpro’er, er det klart, at vi til enhver tid vil have en golf-synsvinkel på tingene. Vi har den golfmæssige ekspertise. Det mener jeg, at der ligger store fordele i, siger Dan Stage.

Med overtagelsen følger også en forpagtningsaftale med restauratør Peter Fruergaard.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden