Professionelt cykelløb i Skelund

Cykelsport 1. september 2004 06:00

} SPONSORCYKELLØB: Der er, så vidt vides, ingen berusede, sindsforvirrede, irske præster i Skelund, sådan som ved OL i søndags, så Skelund Idrætsforening håber endnu en gang på et rekordstort udbytte af det årlige sponsorcykelløb, der løber af stablen på lørdag. Sidste år cyklede 29 deltagere 17.217 kroner og 38 øre ned i idrætsforeningens kasse, og de må meget gerne deltage igen. Forudsætningen er, at de skaffer sig sponsorer, der vil yde et bidrag pr. kørt kilometer. Til gengæld byder SIF på et traktement, der også omfatter gratis hjemmebag til alle tilskuere. Alle som deltager i cykelløbet får en t-shirt og deltager i lodtrækningen om en cykel, og der er præmier for flest sponsorer og flest kørte kilometer – samt til den mest uheldige. Dagen slutter med kyllingefest. } MINIATURE:Ninna Iversen fra Madam Blå Antik i Hadsund er september måneds udstiller på Hadsund Bibliotek. Ikke med antikviteter, men med miniature-genstande, der er kommet til at udgøre hovedparten af butikkens omsætning og som Ninna Iversen henter hjem fra England. Nogle af tingene udstilles sammen med Ninna Iversens egne modelkjoler og tilbehør til dukkehuse. } FLERE UNGE: Der er i virkeligheden blevet spurgt 696 unge i forbindelse med udarbejdelsen af Hadsund Kommunes ungdoms-profil, og ikke 396, som vi skrev i går.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...