Professionelt Matas-indbrud

Tyverier 4. januar 2003 07:00

Klokken 3.20 natten til fredag blev materialist Torben Jensen vækket ved en tyverialarm i sin Matas-butik i Søndergade 2 i Fjerritslev. Da han nåede frem, måtte han konstatere, at glasset i indgangsdøren var knust, samt at nogle hylder var blevet tømt for dufte og cremer. Tyvene er gået efter bestemte, dyre varer, og hele indbruddet varede kun få minutter. Tre mænd iført hætter blev set løbe fra stedet og til en varebil, der var parkeret i nærheden. Torben Jensen kalder det frustrerende - mest af alt på grund af ødelæggelserne. - De ødelægger for mange penge, siger Torben Jensen, der tidligere har haft indbrud i sin Matas-forretning i Brovst.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...