Lokalpolitik

Professor: - Aalborg er på forkant

Effektiv byplanlægning øger konkurrenceevnen over for andre større byer

Ove Kaj Pedersen: - Byers konkurrencedygtighed handler om kapital og arbejdskraft.

Ove Kaj Pedersen: - Byers konkurrencedygtighed handler om kapital og arbejdskraft.

AALBORG:Når det gælder om at tænke oplevelser og udbud af viden ind i byplanlægningen, er Aalborg Kommune på forkant med udviklingen.

Det mener Ove Kaj Pedersen, professor ved Copenhagen Business School (CBS).
Han peger på, at kommunens arbejde med den meget komplekse planlægning øger konkurrenceevnen over for andre kommuner.

Stærkt våben

Effektiv byplanlægning er nemlig et stærkt våben i kampen om at sikre de rigtige rammer for, at erhvervslivet kan skabe værdi:

- Der er to ting, der gør en by konkurrencedygtig i dag, nemlig kapital og arbejdskraft. Den stigende globalisering medfører, at arbejdspladserne er integreret i internationale netværk, nævner Ove Kaj Pedersen og tilføjer, at det derfor er særdeles vigtigt at give de private virksomheder nogle fordele, også i international sammenhæng, hvis man vil kunne konkurrere med andre byer af samme størrelse.
- De fordele, der er med til at gøre det attraktivt at bo i byen, nemlig blandt andet kultur- og videnudbud som biografer, teatre, biblioteker og så videre, følger efterspørgslen, men rammerne for kulturen sættes jo politisk, understreger Ove Kaj Pedersen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.