Retspleje

Professor: Dom vil næppe stoppe eksklusivaftaler

KØBENHAVN:Arbejdsretsekspert og professor ved Københavns Universitet Jens Kristiansen levner ikke umiddelbart meget håb om, at Den europæiske Menneskerettighedsdomstol vil følge to danske fagforeningers ønske om at forbyde eksklusivaftaler. Både Kristelig Fagbevægelse (KF) og Danmarks Frie Fagforening (DFF) vil nemlig have aftalerne forbudt, fordi de mener, at aftalerne hører fortiden til og begrænser lønmodtagernes frihed til selv at vælge fagforening. - Men jeg tror ikke, at man skal forvente en meget klar og principiel afgørelse af sagen, sådan at eksklusivaftaler eksempelvis vil blive generelt tilladte eller generelt forbudte i forhold til Menneskerettighedskonventionens bestemmelse om foreningsfrihed, siger Jens Kristiansen. I stedet vil domstolen forholde sig meget specifikt til de i alt tre personsager, der samlet kommer for, vurderer han. - Jeg tror, at domstolen vil forholde sig forholdsvis konkret til de enkelte sager og vurdere, om der er nogle særlige forhold i den enkelte sag, der gør, at foreningsfriheden er krænket. Man kan sagtens forestille sig, at Danmark eksempelvis frifindes i de to sager og dømmes i den sidste, siger arbejdsretseksperten. Den mest udbredte eksklusivaftale binder en arbejdsgiver til kun at ansætte medarbejdere, der er medlemmer i en bestemt fagforening. Men arbejdsgivere kan også være omfattet, så de er bundet til én fagforening - eksempelvis advokater eller læger. Det er en lang og stormombrust sag, som nu ser ud til at finde sin afgørelse i det juridiske system. Allerede tilbage i december 1994 blev Menneskerettighedsdomstolen bedt om at tage stilling til eksklusivaftalerne. Men det afviste den med begrundelsen, at lovligheden af aftalerne først skulle afprøves i det hjemlige retssystem. Siden har begge fagforeninger kørt sager, og for begge fagforeninger gælder, at Højesteret satte punktum, da den i 1999 afsagde to domme. I den første kendte lønmodtagere til eksklusivaftalen, før han blev ansat, han nægtede bare at melde sig ind i det pågældende fagforbund. Dommen lød blandt andet, at "en arbejdsgiver har ret til at fyre en lønmodtager, hvis den ansatte er omfattet af en eksklusivaftale på ansættelsestidspunktet, men alligevel nægter at melde sig ind i et bestemt forbund". Den anden dom, hvor lønmodtageren blev ansat, før eksklusivaftalen blev lavet, sagde blandt andet, at "en ansat er ikke omfattet af en eksklusivaftale, hvis aftalen først laves, efter ansættelsen er trådt i kraft". Samtidig understregede Højesteret dog, at de danske eksklusivaftaler ikke er i strid med hverken dansk ret eller internationale konventioner. Og det er lige præcis overholdelsen af de internationale konventioner, der nu kommer i søgelyset, for begge fagforeninger mener, at eksklusivaftalerne overtræder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions paragraf 11, der sikrer foreningsfrihed. Om Menneskerettighedsdomstolen giver Kristelig Fagbevægelse og Danmarks Frie Fagforening ret i deres synspunkt vil vise sig omkring tre måneder ud i fremtiden, hvor dommen ventes at falde. /ritzau/