Professor: Dommen er o.k.

Folkestemninger farlige for retssystemet, mener ekspert

NORDJYLLAND:Professor i strafferet, Jørn Vestergaard, Københavns Universitet, er ikke med i koret af stemmer for, at nu 16-årige Rasmus Popenda fik for mild en straf i byretten i august. - Dommen var for vold med døden til følge og de fire år helt i tråd med praksis på området. En voksen gerningsmand ville ikke have fået væsentligt strengere straf, siger Jørn Vestergaard, der synes, det er helt på sin plads, at der tages særlige hensyn til, at Rasmus Popenda ikke var mere end 15 år på gerningstidspunktet og til, at han har haft en stærkt problematisk opvækst. Jørn Vestergaard vil ikke gisne om, hvad dommen i landsretten bliver, eller om det lykkes anklageren at skabe det fornødne flertal for, at Henrik Bjerremand Kristensen død var et drab. Ligeledes vil han ikke vurdere på, om straffen bør skærpes. - Det kan meget vel tænkes, at både nævninge og juridiske dommere i landsretten vil være påvirkede af den stemningsbølge, der rev den sunde eftertænksomhed med sig, da byrettens dom blev kendt. Ledende politikere og en hel masse mennesker gav udtryk for deres opfattelse af ret og rimelighed, før rettens begrundelse overhovedet var kendt. Man må så håbe, at alle dommere i landsretten er i stand til at holde hovedet koldt og tankerne klare, siger Jørn Vestergaard. Glad for reform Professoren i strafferet er, i modsætning til Advokatsamfundet, begejstret for den retsreform, der trådte i kraft ved årsskiftet og gjorde, at den første sag mod Rasmus Popenda var en nævningesag, og at både dom og straf kan ankes til landsretten. - Den reform var hårdt tiltrængt, og den nye ordning er fornuftig. Det er godt, at dommere og nævninge voterer sammen, så man kan snakke fornuftigt om beviser og regler, siger Jørn Vestergaard. Skyld og straf skal begrundes Han er begejstret for, at både skyldsspørgsmål og strafudmåling skal begrundes, som det skete i Popenda-sagen. - Tidligere skulle nævninge blot svare ja eller nej, og så anede ingen, hvad der havde gjort udslaget for afgørelsen. Ved byretsdommen i Popenda-sagen blev det begrundet, at man ikke havde kendt ham skyldig i drab, men kun i vold med døden til følge, fordi dommere og nævninge vurderede, at det ikke havde været hans agt at slå ihjel, men var havnet i en situation, der løb løbsk for ham, ligesom det også blev lagt til grund for dommen, at Rasmus Popenda ikke havde filmet sit offer for at prale med det, men for, som han selv forklarede, at kunne vise det til en kammerat for at få råd og hjælp, forklarer Jørn Vestergaard. - Med den fælles votering, hvor en afgørelse kræver et solidt flertal fra både juridiske dommere og nævninge, så har både fornuften og retssikkerheden fået, hvad der er rimeligt, siger Jørn Vestergaard.