Professor i øjensygdomme

Dan Milea.

Dan Milea.

UDNÆVNELSE:Dan Milea er tiltrådt et professorat i neurooftamologi (øjensygdomme og symptomer relateret til sygdomme i centralnervesystemet) på Københavns Universitet med tilhørende speciallægestilling på Glostrup hospital. Mange alvorlige blindhedstruende sygdomme udspiller sig i området mellem øjne og hjerne, neurooftamologiens domæne, og Dan Milea deltager derfor i et tværfagligt samarbejde mellem Glostrup Hospitals Øjenafdeling og de forskellige neuroafdelinger. Forskning på området er afgørende, da der stadig eksisterer meget få muligheder for behandling af fx sygdomme i synsnerven, i synsbanerne og i synshjernen. Dan Milea forsker især i hjernens kontrol af øjenbevægelser, neurobiologien i sygdommen idiopatisk intrakranial hypertension, genetisk betingede svind i synsnervens celler, tumorer der påvirker synsbane eller øjenbevægelse, synsnervebetændelse ved dissemineret sklerose, samt visse former for grøn stær. Dan Milea er 43 år og har publiceret flere bøger og bogkapitler om neurooftalmologi samt over 60 videnskabelige artikler. Dan Milea er en af Europas førende neurooftalmologer