Aalborg

Professor: Lomborg har en god sag

Århus, lørdag /ritzau/ Afgørelsen om Bjørn Lomborgs bog er mangelfuld og ubegrundet. Klager han, vil han have en god sag ved Folketingets Ombudsmand Det mener en af Danmarks førende eksperter i forvaltningsret, professor Claus Haagen Jensen, Aalborg Universitet, efter at have gennemgået afgørelsen fra Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed, skriver Jyllands-Posten i dag. Claus Haagen Jensen efterlyser en begrundelse, der punkt for punkt beviser påstanden om uredelighed, og han bakkes op af en række andre professorer ved danske læreanstalter. Således betegner professor i finansiering ved Københavns Universitet, ph.d. David Lando, det videnskabelige niveau i afgørelsen om Lomborgs bog som "chokerende lavt", og sammen med to andre professorer fra Handelshøjskolen i København har han startet en underskriftsindsamling imod afgørelsen. /ritzau/