Hobro

Professor om Harald Blåtand

Else Roesdahl fortæller om Harald Blaatands borge.

Else Roesdahl fortæller om Harald Blaatands borge.

HOBRO:Professor Else Rosedahl holder et vikingeforedrag på Fyrkat i Hobro søndag 13. maj. Det sker i anledning af tidsskriftet SKALKs 50 års fødelsedag. Der er lagt op til et spændende foredrag om Harald Blaatands Borge, og der er gratis adgang på Fyrkat fra kl. 13.30. Ved 15-tiden, når Else Roesdahl er færdig med sit foredrag, vil Fyrkatspillet vise publikum et par korte indslag fra årets Fyrkatspil Stenen. Fyrkatspillet glæder sig over, at SKALK har valgt professor Else Roesdahl til at holde foredraget, og regner med, at mange borgere vil tage turen til Fyrkat søndag eftermiddag. Børn og unge under 16 år har mulighed for at deltage i konkurrencen om ”at skrive en vikingehistorie om Fyrkatborgen”. - Måske er der nogle af de unge mennesker, der bliver inspireret til at gå hjem og skrive en vikingehistorie efter foredraget eller efter opførelsen af de korte indslag fra Stenen, lyder det fra spillets formand Jytte Frederiksen.