Fodbold

Profiler fra FCM, Brøndby og FCN kæmper om superligahæder

DBU har nomineret Jakob Poulsen, Christian Nørgaard, Mathias Jensen og Emiliano Marcondes til årets spiller.

Emiliano Marcondes har efter 17 scoringer for FC Nordsjælland i efteråret valgt at fortsætte i Brentford i den næstbedste engelske fodboldrække. Foto: Scanpix/Mads Claus Rasmussen / Arkiv

Emiliano Marcondes har efter 17 scoringer for FC Nordsjælland i efteråret valgt at fortsætte i Brentford i den næstbedste engelske fodboldrække. Foto: Scanpix/Mads Claus Rasmussen / Arkiv

Fodboldspillere fra FC Midtjylland, Brøndby og FC Nordsjælland kæmper om prisen som Årets Alka Superligaspiller.

Dansk Boldspil-Union (DBU) har fredag præsenteret fire kandidater.

Den nuværende superligatopscorer Emiliano Marcondes, der denne vinter er skiftet fra FCN til engelske Brentford, er nomineret for sine mange scoringer i 2017.

I efteråret scorede Marcondes hele 17 gange for FCN og bidrog med otte målgivende afleveringer.

Den nu tidligere holdkammerat i FCN Mathias Jensen er nomineret for at styre Farum-holdets midtbane med tekniske færdigheder, der af DBU beskrives som værende i særklasse.

Brøndbys midtbanegeneral Christian Nørgaard er også kommet i betragtning efter et 2017, hvor han med sin forudseenhed, ro og udstråling er trådt i karakter hos Brøndbys guldbejlere.

Ligaens førerhold fra FCM har midtbaneveteranen Jakob Poulsen med blandt de nominerede.

Poulsen beskrives som en af ligaens største specialister, når det kommer til frispark, hjørnespark og straffespark.

Vinderen kåres i forbindelse med DBU's repræsentantskabsmøde 3. marts i Herning.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst