Ishockey

Profiler med igen hos AaB

Det lysner på skadesfronten hos AaB Ishockey inden den femte DM-kvartfinale lørdag aften i Rødovre.

Bjarke Møller tager en kamp ad gangen.
Foto: Michael Bygballe.

Bjarke Møller tager en kamp ad gangen. Foto: Michael Bygballe.

Bjarke Møller skulle således være kampklar, og han kan få følgeskab af Jaroslav Kmit, der er ved at være klar efter sygdom. Den offensive profil Robin Bergman er tvivlsom i skrivende stund. At der kommer flere spillere på holdkortet i forhold til den seneste kamp, hvor AaB tabte 2-3 glæder Christian Nordentoft. - Det tærer lidt på kræfterne, når vi kun kan stille med tre kæder, når man spiller så mange kampe på en uge, siger han. Den unge forward har opskriften på en sejr klar. - Vi skal spille lidt ligesom vi gjorde i Aalborg, og så skal vi stå godt i egen zone og minimere vores fejl, siger Christian Nordentoft.