Profiler tilbage hos AaB

Nicolai Larsen og Nicolaj Thomsen er med i truppen til torsdagens Europa League-kamp mod Club Brugge

Arkivfoto: Henrik Bo <i>Foto: Henrik Bo</i>

Arkivfoto: Henrik Bo Foto: Henrik Bo

AALBORG:AaB måtte klare sig uden Nicolai Larsen og Nicolaj Thomsen, da Brøndby søndag aften blev besejret med 0-1 i forårspremieren i Alka Superligaen.

Til gengæld kan cheftræner Kent Nielsen glæde sig over, at han atter råder over de to profiler, når AaB torsdag møder Club Brugge i den anden 1/16-finale i Europa League.

Også Kasper Risgård, der missede sidste torsdags 1-3-nederlag mod belgierne, er med i AaB-truppen.

- Spillemæssigt vil vi gerne kopiere de første 25 minutter fra den første kamp, hvor vi lykkedes med at skabe et åbent opgør. Skal vi have et resultat i Brugge, skal vi præstere optimalt og vise stor effektivitet, og skulle chancen for at gå videre pludselig opstå, så er vi naturligvis klar til at jagte den, siger Kent Nielsen i en pressemeddelelse.

AaB må fortsat klare sig uden den korsbåndsskadede trio Jakob Ahlmann, Donny Gorter og Lukas Spalvis.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.