Profit for verden

75 nordjyske erhvervsledere og AAU-studerende mødes til udsolgt temadag med Steen Hildebrandt og Morten Albæk

Steen Hildebrandt og Morten Albæk er oplægsholdere på en temaformiddag om ’Profit for verden’ på Aalborg Universitet. Foto: Martin Bubandt.

Steen Hildebrandt og Morten Albæk er oplægsholdere på en temaformiddag om ’Profit for verden’ på Aalborg Universitet. Foto: Martin Bubandt.

Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet, og erhvervsnetværket ’Erhverv Norddanmark’

har uden tvivl valgte et tema, der interesserer, for den planlagte temaformiddag 7. november om verdens behov for mere bæredygtige og meningsfulde produktionsformer, er længst overtegnet.

De to målgrupper - instituttets studerende og Erhverv Norddanmarks medlemmer - har meldt sig til i et antal, der overstiger de 150 pladser i instituttets auditorium, Kroghstræde 3 i Aalborg Øst

Mødet bliver indledt af to stærke profiler i dansk erhvervsliv, professor Steen Hildebrandt og direktør og filosof Morten Albæk. De mener begge, at fremtiden tilhører de arbejdspladser, der lærer at forene egne interesser med klodens behov for bæredygtige og meningsfulde løsninger.

Steen Hildebrandt og Morten Albæk, der begge er adjungerede professorer ved Institut for Læring og Filosofi, vil tale om de kompetencer, der skal være med til at fremtidssikre danske virksomheder og organisationer.

I følge Steen Hildebrandt og Morten Albæk er det muligt, på én og samme tid, at skabe profit for både verden og ens egen virksomhed.

Det er ikke bare muligt - det er den eneste vej, men de.

De to adjungerede professorer bliver efterfulgt af to forskere og undervisere fra Institut for Læring og Filosofi. Lektor Anja Thomassen vil give eksempler på, hvordan instituttets forskning og uddannelser indenfor fagfelterne Organisatorisk Læring og Forandringsprocesser kan understøtte fornyelse og omstilling på en arbejdsplads. Lektor Morten Ziethen vil følge op med tilsvarende eksempler indenfor fagfeltet Anvendt Filosofi.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst