Aalborg

Profit godt lokomotiv for store projekter

Debatten om musikhuset forsætter. Skal det bygges, glemmes eller noget helt tredje.arkivfoto

Debatten om musikhuset forsætter. Skal det bygges, glemmes eller noget helt tredje.arkivfoto

MUSIKHUS:Det er fint, at NORDJYSKE Stiftstidendes fyldige dækning har bragt Claus Bonderup-projektet fra 1987 frem i lyset. Selvom Bonderup nu mener, at det måske ikke er et musikhus, Aalborg skal/vil have, så er det en central sag i hans projekt, politikerne burde lære af, nemlig at det var privat initieret og finansieret. Det var politikerne dengang bange for, og det skinner også igennem rådmand Henrik Thomsens udtalelser, at man stadig er bange for privat engagement. I hvert fald siger han, at det næppe var gået så galt, hvis kommunen havde været med fra begyndelsen. Politisk befinder jeg mig et godt stykke til venstre for Thomsen, men jeg mener alligevel, at man burde finde en privat model. Profit kan faktisk være et godt lokomotiv for store projekter. Og så kunne man tage ved lære af Bent Flyvbjergs glimrende analyse og forslag. Han har jo ret, når han sammenligner politikerne med glade amatører. De er gode til at puste sig op og det går i et lille og lukket samfund som Aalborg, men har man snuset bare en lille smule til, hvad der sker i udlandet, falder proportionerne straks på plads og man ser, hvor amatøragtigt og provinsielt, denne by styres. Musikhus-sagen er et fremragende eksempel. Og det undrer næppe ret mange uden for Aalborg, at piloteringspælene på havnen nu bliver til skamstøtter og tonerne til parkeringspladser.