Prognose: Masser af sne i julen
Nordjyderne kan se frem til en hvid jul - men også hårdt vintervejr

Arkivfoto Scanpix Denmark
NORDJYLLAND:En front med snevejr, isslag og til sidst regn kommer ind over landet lillejuleaftensdag - men ifølge de nuværende prognoser, ser det ud til, at vintervejret varer ved i Nordjylland frem til juleaften. Det oplyser TV2 Vejrcenter.
Men først bliver det ind barsk omgang lillejuleaftensdag, som kan give store problemer for juletrafikken. Snevejret begynder i Sydvestjylland om morgenen, og breder sig herefter til hele landet.
I løbet af aftenen og natten til juleaften, kan der falde op til 15 centimeter sne i Nordjylland, samtidig med at det blæser op til 15 m/s, der kan give snefygning.
Juleaftensdag stiger temperaturen i den sydlige del af landet til et par plusgrader, og nedbøren slår over i isslag og regn - men de seneste prognoser viser altså, at frosten og snevejret holder ved i Nordjylland frem til juleaften.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.