Projekt anviser veje til arbejdsmarkedet

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Jeg har lært at jeg skal sigte lavere, fordi mit handicap tilsiger det, understreger Kim Pedersen.

Personer med muskelsvind, ADHD og hjerneskader og autisme kan have svært ved at huske, planlægge og bevare overblikket.

Nogle gange kan udfordringen afhjælpes med noget så simpelt som ørepropper, der lukker baggrundsstøj ude.

Eller det kan ske ved at indlægge små pauser i arbejdsdagen, så man er fuldt koncentreret, når man jobber.

Andre gange skal der en længere proces til, hvor både medarbejder og arbejdsgiver bliver klogere på konsekvenserne ved et handicap.

Men man kan lære meget om hvordan man omgår disse udfordringer.

Projekt Mening og Mestring har haft 200 borgere gennem et forløb, og de har alle fået nye strategier til at kunne håndtere deres handicap,

Kim Pedersen fra Aalborg, der har en autismediagnose, har deltaget i projektet.

Han har gennem forløbet sikret sig en helt ny erkendelse i forhold til sit handicap.

Han har samtidig fået nye strategier til hvordan han skal mestre de vanskeligheder han har ved sin autisme diagnose.

Projekt Mening og Mestring er et samarbejde mellem jobcentrene i fire kommuner og ni handicaporganisationer.

Sammen med borgeren udvikles mestringsstrategier, så borgeren kan komme ind på arbejdsmarkedet eller forblive en del af det. Gennem forløb, der typisk varer mellem 3-9 måneder, fokuserer projektet på at få flere personer med kognitive handicap i job.

Men tilbage til Kim Pedersen.

Efter flere mislykkede uddannelsesforløb, depressioner og angstanfald fik han et tilbud fra Aalborg kommune om at få psykoedukation gennem projektet Mening og Mestring. Forløbet var et skridt i den rigtige retning.

- Jeg har generelt haft dårlige erfaringer på tidligere arbejdspladser, så jeg havde brug for at vide, hvad der skal til, for at jeg kan få det vendt og få et job, siger Kim Pedersen, om tiden inden han fik psykoedukation.

I forløbet gik han til samtaler hos projektmedarbejder Tina Bjørn.

- Otte samtaler hos Tina har givet mig mere end et år hos min gamle psykolog. En af de bedste ting ved forløbet har været trygheden i at vide, at det er et samarbejde med jobcentret, og at der er en kobling. Jeg vidste, at det skulle bruges til noget, og at det var en genvej til, at jeg kunne komme videre, siger han.

- Jeg har nu en gruppe på facebook, hvor vi er fem medlemmer, som ses flere gange om måneden. Dette var ikke muligt uden Projekt Mening og Mestring., siger Kim Pedersen.

Han har lært, at det han gennemgår med mit handicap er normalt.

- Jeg skal ikke skamme mig over ikke at kunne varetage et job på lige fod med alle andre. Jeg har lært at sigte lavere, for jeg har haft det med at sigte for højt i forhold til min kunnen på arbejdsmarkedet.

- Jeg har altid tænkt, at hvis bare jeg fandt det rigtige sted, så kunne jeg nok godt passe ind og arbejde 37 timer om ugen eller mere. Problemet er bare, at hvis jeg gør det, vil det være så drænende, at jeg ikke kan andet, siger Kim Pedersen, der dog stadig gerne vil have et job, der giver mening for ham.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.