Motionsidræt

Projekt for kræftramte indvies

Onsdag 25. februar står et nyt motionstilbud for kræftramte klar i Nøragers medborgerhus Kig-Ind.

- Der var et åbentlyst behov for et tilbud i lokalområdet, da der er langt til Aalborg, hvor Nordjylland hidtil eneste til til kræftpatinter ligger, siger Gitte Steendahl. Hun er formand for Kræftens Bekæmpelse, Rebild lokalforening og har sammen med Rebild kommunes sundhedskoordinator, Sine Dam Møller og regionskonsulent for Kræftens Bekæmpelse i Nordjylland, Lone Olsen, planlagtprojektet. Projekt "Motion - samvær - café" bygger på frivillig arbejdskraft, og i et samarbejde mellem Vesthimmerland, Mariagerfjord og Rebild kommuners lokalforeninger under Kræftens Bekæmpelse med organisatorisk støtte fra Kræftens Bekæmpelse og de tre kommuner. - Motion er rigtig godt for kræftpatienter, også mens man er i kemobehandling. Det har blandt andre et projekt "Krop og Kræft" i tilknytning til rigshospitalet skabt dokumentation for. Fysisk træning kan ændre kemotrætheden til ny energi og træthed på "den gode måde," siger Gitte Steendahl og fortsætter: - Det her projekt bygger på et fællesskab med ligesindede for at øge livskvaliteten og motivere til en aktiv og sund livsstil. Et mødested hvor miljøet, de fysiske rammer, de fysiske aktiviteter går op i en højere enhed på en sådan måde, at der på samme tid er tale om et sted, der peger fremad i livet samtidig med, at det er OK at være påvirket af sin sygdom, siger Gitte Steendahl. Hver onsdag formiddag fra klokken 9.30 til klokken 12.00 er der for et beskedent beløb adgang til motion og hyggeligt samvær i selskab med andre, som også har kræftsygdommen tæt på. - Man kommer, når man har energi til det, siger Gitte Steendahl, som glæder sig over, at der allerede er 17 deltagere meldt til. Alle kræftramte, pårørende og andre interesserede er mere end velkomne til indvielsen, hvor den tidligere sundhedsudvalgsformand i Rebild kommune, Orla Kastrup, holder indvielsestalen. 180 elever til fastalavnsfest