Skolevæsen

Projekt verdensborger

Tænketank går i spidsen for at gøre danske skoleelever bedre til at møde verden

AALBORG:Tænk, hvis der i de danske skoler var et rum med computere, Internet, Skype og verdenskort. Et rum, hvorfra eleverne kunne komme i kontakt med elever fra andre lande og verdensdele. Tænk, hvis de danske skoleelever med udgangspunkt i et godt kendskab til deres rødder fik større indlevelse, mere viden og mod til at tænke globalt. Tænk, hvis de i højere grad blev verdensborgere. - Hvis vi tager det som en hel naturlig del, at vi er en del af en større sammenhæng og fællesskab, så tror jeg det vil være fremmende for alle gode udviklingsprocesser på globalt plan, siger Per Kjeldsen, der er leder af tænketanken Sophia, som faktisk ikke bare har tænkt ovenstående tanker, men også sat sig for at udbrede dem. I første omgang er det blevet via skoleforvaltningen i Aalborg blevet til kontakt til tre skoler, Herningvejen, Ferslev og Gug, som efter jul tager hul på at konkretisere tankerne. - Nogen er jo i gang med forskellige globalt orienterede emner, men vi vil gerne være med til at accelerere processen, siger Per Kjeldsen. Ingen bindinger Sophia vil gerne bistå med idéer og, overvejelser eksempel også med kontakter ud i verden - men man afstår fra at give bindende anvisninger på, hvad skolerne kan gøre. - Vi er jo ikke specialister på alt det, der skal indgå i en globalt orienteret undervisning, men vi ved noget om den idé, vi har udviklet, siger Per Kjeldsen, der fortæller, at Sophias verdensborger-idé er udviklet af afdelingschef i Frederikshavn Kommune Chresten Sloth Christensen og professor Peter Kemp, der begge er medlemmer af Sophias faglige råd. Sophia vil gerne være med til at udvide forståelsen af globaliseringsbegrebet, så den ikke bare handler om økonomi og miljø, men også om en bredere kulturel forståelse for, at - som Per Kjeldsen formulerer det - det hele hænger sammen. Sophia forestiller sig, at verdensborgertankegangen vinder indpas i alle fag, at eleverne bliver præsenteret for og nysgerrige på, hvordan elever eksempelvis har idrætstimer i andre lande, hvordan deres dagligdag er. Væk med angsten Tanken er, at eleverne ad den vej bliver trygge ved anderledeshed. Vejen dertil går via en større bevidsthed om, hvor man selv kommer fra, mener Sophia. - Jo mere bevidst man er om sin hjemstavns kvalitet, jo mere man glæder sig over at være nordjyde, jo tryggere er man over for alt fremmed, siger Per Kjeldsen. - Men i dag produceres der hos os voksne megen angst for forskellighed, siger han og peger på, at det typisk er børnene, der tager den første kontakt, når en familie er på fremmed grund. - Hvis du har en tryg base, så tør du også møde og lege med fremmede. Dén tænkning vil vi gerne videreføre, siger han. Sophia vil altså gerne være med til at fjerne den tillærte angst, og det gøres ved at gå oplysningens vej, mener den humanistiske tænketank. - Hvis man ved nok, kan man udvikle både en lokal og en global identitet. Og det er der behov for i en verden, der for eksempel på handelsområdet allerede er globaliseret, lyder argumentet. - Og vi vil svigte, hvis vi ikke sikrer en tidlig forståelse for den sammenhæng, siger Per Kjeldsen og understreger: - Meget fremsynede virksomheder interesserer sig for universelle kulturelle sammenhænge og ansætter sociologer og antropologer. Per Kjeldsen stiller i øvrigt skolerne i udsigt, at Sophia gerne påtager sig at skabe kontakt til danskere, der kan være med til at håndgribeliggøre, hvordan livet leves ude i verden. Det kan være læreren i Nepal, den pædagogiske konsulent i Uganda eller rådgiveren i Columbia, nævner Per Kjeldsen og smiler: - Der er jo masser af danskere i andre dele af verden, og vi påtager os at finde de kontakter og formidle dem til skolerne, hvis de vil. Mangler en grønlænder Og skolernes vilje er vigtig for Sophia, der har som et af sine mål at bekæmpe den centralistiske styring af skolerne. Per Kjeldsen siger, at det er vigtigt, at verdensborgerinitiativet ikke bliver opfattet som styret af SOPHIA. - Men jeg vil blive lykkelig, hvis vi kan pege på undervisningsmuligheder, som skolerne tager til sig, siger han, der også gerne stille tænketankens kræfter til rådighed, når skolerne har opnået resultater og vil dele dem med andre. - Høring og konferencer, hvad som helst, siger Per Kjeldsen, der underbygger sine forhåbninger med at fortælle en historie fra en skole, som i en given kommune havde fået til opgave at tage imod alle fremmede elever. For at gøre mangfoldigheden til en styrke tacklede man blandt andet det ved at have uger med mad fra forskellige lande. En dag var Per Kjeldsen på besøg. Han stod og talte med skolelederen, samtalen blev afbrudt af en insisterende dreng, der havde hørt om grønlandsk mad og som straks måtte meddele skolelederen: - Vi mangler en grønlænder! Og hvis skoleelever får den tilgang til det fremmede, så er man nået langt, mener Per Kjeldsen.