Thisted

Projekter for millioner i Thy

LAG Thy-Mors indstiller 14 projekter i Thy og Han Herred til et samlet støttebeløb på knap 2,25 mio. kroner

Fire af de 14 projekter, der er indstillet til LAG-støtte i Thy og Han Herred, har tilknytning til Klitmøller. Arkivfoto Michael Koch

Fire af de 14 projekter, der er indstillet til LAG-støtte i Thy og Han Herred, har tilknytning til Klitmøller. Arkivfoto Michael Koch

THY:Hele 26 ansøgninger - det største antal hidtil - om støtte til ligeså mange projekter lå på bordet til årets første ansøgningsrunde hos LAG Thy-Mors. Nu er ni projekter, seks i Thy og tre på Mors, indstillet til et samlet støttebeløb på i alt 138.960 kroner fra LAG-midlerne, mens otte projekter, alle fra Thy og Han Herred, er indstillet til et samlet støttebeløb på 1.288.065 kroner fra FLAG-midlerne (Fiskeri LAG).

Med de indstillede projekter er der 821.000 kroner tilbage i LAG puljen og 330.000 kroner tilbage i FLAG puljen.

LAG Thy-Mors oplyser, at projekterne er vidt forskellige og kvaliteten var helt i top. Det gjorde det nødvendigt med en usædvanlig hård prioritering, før bestyrelsen fandt de projekter, der skulle indstilles. Bland andet blev der lagt vægt på, om projekterne kan indgå i en større sammenhæng, for eksempel en lokal strategi eller aktuel udvikling. Bestyrelsen for LAG Thy-Mors finder det meget hensigtsmæssigt, når projekter netop bygger på og støtter op omkring allerede bestående aktiviteter i lokalområderne, hvilket uden tvivl er med til, at optimere udbyttet af de begrænsede midler der er til rådighed i LAG Thy-Mors.

I alt seks LAG projekter og to FLAG projekter kunne ikke imødekommes, hovedsageligt på grund af de knappe midler og for få direkte effekter. Hele ni indstillede projekter blev indstillet til et mindre beløb end det ansøgte, hvilket klart begrundes med kvaliteten i de mange modtagne ansøgninger. Ét LAG projekt blev indstillet, men trukket tilbage af projektholder dagen efter.

Næste ansøgningsrunde finder sted i marts/april 2018.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst