Ældreforhold

Projekter skal samles på Poulstruplund

Hjørring Kommune vil spare ved at lade en række enkeltmandsprojekter samle på det tidligere plejehjem i Poulstrup. Beboere skal flytte ind til oktober i år.

Poulstruplund i 2004, da det netop var blevet moderniseret for 17 mio. kr. Arkivfoto: Bent Bach
Poulstruplund i 2004, da det netop var blevet moderniseret for 17 mio. kr. Arkivfoto: Bent Bach Pressefotograf Henrik Bo

POULSTRUP: For at spare 1,2 mio. kr. om året vil Hjørring Kommune samle såkaldte enkeltmandsprojekter på det tidligere plejehjem Poulstruplund i Poulstrup.

En arbejdsgruppe skal de næste måneder sammen med en ekstern konsulent se på, hvordan kommunen kan etablere et specialiseret tilbud for socialt anderledes og udadreagerende mennesker.

Formålet med arbejdet er, at de første beboere kan flytte ind på Poulstruplund 1. oktober i år.

- Vi håber, at det bliver godt. Poulstruplund er meget egnet til det her, siger formanden for sundhed,- ældre og handicapudvalget, Lilli Damsgaard (S).

Poulstruplund, der er opført i 1962 har levet en omtumlet tilværelse. I årevis var det det lokale plejehjem, og i september 2004 blev det genindviet efter en modernisering til 17 mio. kr. Derefter var Poulstruplund indrettet med 17 serviceboliger, og dertil fællesrum og stort køkken. I lang tid stod det tomt, men de sidste tre år har bygningerne genhuset ti beboere fra Engbo i Hammer Bakker under Aalborg Kommune.

Arbejdsgruppen skal være klar til forelæggelse af en handleplan for det videre arbejde til Sæh-udvalgets møde i marts.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden