Projekternes skyld?

Omtrent på denne tid af året plejer tusinder og atter tusinder af danskere at blive bløde(re) om hjertet. For eksempel kommer de pludselig i tanker om, at... hov, er det ikke noget med, at der stadig findes en hel del fattige i et af verdens rigeste lande, altså Danmark? Af eller anden grund - hvem ved, måske fordi vi er vokset op med et bedrøveligt eventyr som H.C. Andersens "Den lille pige med svovlstikkerne"? - er det snarere udsigten til juletræet end til eksempelvis sankthansbålet, der får debatten om fattige i Danmark til at rulle igen. Men er det et område, hvor danskerne tilsyneladende er blevet mere hårdhjertede, så er det i forhold til kontant støtte til de såkaldte udviklingslande. Et område, hvor VK-regeringen omhyggeligt har sørget for at skære ned på den offentlige støtte, angiveligt i håb om, at dét i højere grad vil få private til lommerne. Men om det nu skyldes almindeligt mådehold, egoisme eller udsigt til smalhals som følge af finanskrisen, så er viljen hos såkaldt ganske almindelige danskere til at spytte i bøssen for at støtte u-lande blevet væsentligt mere overskuelig de senere år, efter sigende fordi lidt for mange projekter er kørt af sporet, blandt andre udviklingsminister Ulla Tørnæs' skandaløse idé med at sende "kendte danskere" ud i verden for at få dem til at konkurrere internt om, hvilke projekter der bør have støtte. Kritikere efterlyser mere oplysning om u-landsprojekter, men udviklingsministeren mener, at der bliver - og er blevet - oplyst nok. Men måske er det også på tide for hjælpeorganisationerne at granske, om de gør det godt nok - og først og fremmest rationelt nok. For uanset hvor forkælet det godt kan virke i et af verdens mest velpolstrede lande, skal der kun ét forulykket u-landsprojekt, der ikke får den dækning, som det var tiltænkt, til, før den privatøkonomiske vilje er væsentligt mere behersket. Det er ikke nødvendigvis danskernes skyld, men kan i mindst lige så høj grad være projekternes. Og projektmagernes. Viljen skal nok være der, bare formålet er godt og gennemtænkt nok.