Aalborg

Projektet udstilles i pavillon

{ AALBORG: Kommunikationen skal være bedre. Det har været en af målsætningerne for Realdania, da fonden i december satte sig i spidsen projektet Musikkens Hus i Nordjylland. Og for at højne informationsniveauet er det planen, at der skal opstilles en pavillon på musikhusgrunden i Aalborg. Her vil projektet blive præsenteret og løbende opdateret, når der er nye oplysninger. - Vi regner med, at arkitekterne i løbet af efteråret har et dispositionsforslag klar med lokaleindretning og placering, og så kan borgerne se tegninger og modeller i pavillonen. Måske kan vi også vise en film, som giver et indtryk af, hvordan en gåtur i huset tager sig ud, siger bestyrelsesformand Bent Frank. Han tilføjer, at interesserede borgere selvfølgelig også kan bruge udstillingen som inspiration og komme med egne forslag.