Ørum

Projektkor genopstår

Fælleskor samles igen til øveaften og gudstjeneste

ARKIVFOTO
ARKIVFOTO

Opdateret kl. 09:13

ØRUM: I forbindelse med høstfejringen 27. september i Ørum samles Ørum Kirkes Fælleskor igen til øveaften og gudstjeneste. Koret opstod for to år siden som et enkeltstående projektkor også i anledningen af høstfejringen dette år. Konceptet var kun en enkelt øveaften forinden den gudstjeneste, som koret skulle medvirke til. Koret samles nu til tre årlige arrangementer: kyndelmissegudstjeneste, forårskoncert og høstgudstjeneste.

Repertoiret består af enstemmige sange om høst.

Årets høstfejring har temaet landbrug og kartofler. Kartoffelsorten ”Folva” har en særlig tilknytning til Ørum, idet opfinderen af denne sort, Folmer Jensen, er gammel Ørumbo. Han ligger i dag begravet lige udenfor Ørum Kirke.

Prædikenen er i år overdraget til landmand Poul Christensen fra Hollensted. Børn har pyntet kirken og bærer ind af årets høst. Folk opfordres til at medbring frugt, bagværk, marmelade eller lignende, som efterfølgende sælges i salgsbod til fordel for Kirkens Korshærs sociale arbejde i Aalborg. På kirkepladsen vil der være forskellige aktiviteter med kartofler.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden