Prokop forlader Hypo

Den mangeårige Hypo-træner, Gunnar Prokop træder tilbage efter uenigheder med klubbens bestyrelse

Gunnar Prokop forlader Hypo Niederösterreich.
Foto: Claus Søndberg

Gunnar Prokop forlader Hypo Niederösterreich. Foto: Claus Søndberg

Den mildest talt karismatiske Gunnar Prokop forlader den østrigske klub Hypo Niederösterreich. - Prokop træder tilbage, fordi hans sportslige mål og ønsker om at hente flere udenlandske spillere til klubben ikke møder enighed, forklarer klubben på sin hjemmeside. Den snart 70-årige håndboldtræner og -leder har formået at skabe stor opmærksomhed omkring sin person, blandt andet i sidste sæsons Champions League-gruppespil. Her skabte han røre i Hypos Champions League-pulje, hvor også Aalborg DH deltog, da han i en puljekamp mod det franske hold Metz trådte ind på banen og tacklede en fransk spiller i de døende sekunder og dermed sikrede sit hold uafgjort. I selvsamme Champions League-gruppespil kom det frem, at Prokop havde haft to rumænske dommere på et betalt ophold i Østrig kort tid inden de skulle dømme et Champions League-opgør mellem Aalborg DH og Hypo Niederösterreich.