Prolog til 125 års teaterjubilæum

Aalborg 1. marts 2003 07:00

I sidder nu i plyssen som på nåle Hvad sker der? Hvorfor er denne bygning noget særligt? Den åbnede med linedans, jonglører og badutspring I begyndelsen var bevægelsen - og musikken Siden kom det talte ord, det skrevne skuespil Nu blir der drama: "Concertsalen" blir til "Aalborg Nye Theater" Et kolon midt i evigheden En sluse ind til sjælen, hvor længsel, had og hævnlyst får et ansigt og drømmen sender kroppen ud på rejse Vi følger skæbnen frelse eller knuse det menneske, der fristes eller vover modstand, det menneske, der tvivler, kæmper, sejrer eller går under på scenen før mørke og støv sænker sig for atter at blive flænget, hvirvlet op af næste drama, en ny skruestik af galskab, magtsyge, forræderi, selvbedrag, fortabelse. Men... Ej Blot Til Smerte, for hjerte rimer her på lyst Vi holder vejret Vi holder døden stangen et sekund Vi tøver og undres over livets mange skift og kærlighedens blinde spor Et ord fra scenen har sin egen sfære Replikker bliver alles ejendom "Månen har nu engang den farve..." "Giv mig solen, mor!" "Resten er tavshed." Vi ånder samme luft i rummet og gennemlever samme lidelse og latter Vi krammer de samme programmer, glemmer guldkaramellen, glemmer os selv Vi ser det usynlige Får det unævnelige nævnt Vi fatter det ufattelige Fatter dolken, offeret, sammensatheden her i dette teaterrum: en 2-delt kæmpefrugt, der lægges sammen, halvdel mod halvdel scene og sal kapslet omkring oplevelsens kærnehus Alt blir forvandling: Letfærdig latter blir til stille gråd En båd blir katedral Fra snoreloftet sænkes fantasien i en tråd En skuespiller venter rystende af lampefeber Termometret hedder publikum Kuren hedder klapsalve Vi søger øjeblikkets risiko Kort sagt: teater Savner vi biljagter, korte klip og fjernbetjening? Nej! Så sluk mobilens kvidre-krykke Nu vanker der et stykke drama som en rævegrav med åbninger til alle sanser I et århundred og et kvart er dette rum fyldt af forventning af tusind gange "Tæppet op!" af kilometervis kulisser, kostumer, kitnæser Men kun ét øjeblik: Nu! Hans Kragh-Jacobsen, feb. 2003,

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...