Algeriet

Protest i Algeriet hver lørdag

ALGIER:En talsmand for partiet RCD, der var med til at organisere en demonstration i Algier, Algeriets hovedstad, lørdag, siger, at grupperne vil fortsætte deres protester, indtil regimet går af. Derfor vil de fremover gå på gaderne i hovedstaden hver lørdag. Myndighederne havde forbudt demonstrationen lørdag, men adskillige hundrede demonstranter trodsede forbuddet. Imidlertid var tusindvis af politifolk også på gaderne, og de forhindrede den planlagte march igennem byen. /ritzau/Reuters