EMNER

Protest mod valget i Hvide-rusland

MINSK:Mandag aften var tusindvis af mennesker på gaden i Hvideruslands hovedstad Minsk. De protesterer mod resultatet af den netopoverståede afstemning om en ændring af forfatningen, der giver præsident Alexander Lukashenko mulighed for at stille op til en tredje valgperiode. Heinrich Pedersen, Aalborg, er netop nu i Hviderusland som valgobservatør for foreningen SILBA, der har til formål at hjælpe liberale partier i de baltiske lande og skabe venskaber på tværs af grænserne mellem Hviderusland og de øvrige deltagerlande, så hviderusserne ikke føler sig fuldstændig isoleret, når EU bliver deres nye store nabo. - Vi har igennem weekenden fulgt valget og udført exitpolls på officielle valgsteder. Resultaterne er det stik modsatte af de officielle valgresultater. Vores resultater viser et lille samlet ja, men slet ikke de cirka 2/3 stemmer, som er nødvendige for, at den nuvaerende præsident kan sidde flere end to perioder, siger Heinrich Pedersen til NORDJYSKE fra Minsk. - Demonstrationen mandag aften startede på Folkets Plads i MInsk, hvor 15-20.000 samledes for at vise deres utilfredshed med valget. Man kunne på storskærm følge hviderussisk tvs offentliggørelse af resultatet, fortæller han. Svaret var slagord som "Nej til Luka – ja til frie valg" og "Hviderusland forever", og der blev flaget med EU-flag og det forbudte hviderussiske oppositionsflag. Det blev endnu mere understreget, da det begyndte at regne, og folket istemte med at råbe: Himlen græder ogsaa for os! Herefter begav mfolkemasserne sig mod præsidentens residens. Efter cirka 300 meter blev mængden brutalt stoppet af politiet, som de trak kniplerme. - To politibusser kørte vaek med anholdte demonstranter. Herefter fortsatte demonstrationen I anden retning og bølgede op og ne dad gaderne for at ende foran KGBs hovedkvarter. Efter at have stået her en times tid valgte formanden for KGB at komme ud af bygningen for at udtale sig. - Han blev mødt med tilråb og valgte hurtigt at trække sig tilbage igen. Senere kom han dog ud og diskuteret her foran mængden med en af oppositionens forkæmpere, og efterfoelgende blev den tre timer lange demonstration opløst frivilligt og fredeligt, siger Heinrich Pedersen fra Minsk.