Protester i Syrien koster tre livet

EMNER 1. april 2011 23:04

AMMAN: Mindst tre demonstranter er blevet dræbt af sikkerhedsstyrker i Douma-forstaden i Syriens hovedstad, Damaskus. Det oplyser øjenvidner til nyhedsbureauet Reuters. - De tre var blandt mindst 2000 mennesker, der råbte "Frihed, frihed, én, én, én. Det syriske folk er som én" på pladsen i Douma. Det var her, at sikkerhedsstyrkerne åbnede ild for at sprede folk, siger øjenvidnerne. Et andet øjenvidne og en menneskeretsaktivist siger til nyhedsbureauet AFP, at mindst syv personer og muligvis endnu flere blev dræbt under fredagens uroligheder, heraf seks i Douma. Demonstrationerne er en reaktion på, at den autoritære præsident, Bashar al-Assad, ikke har imødekommet oppositionens krav om politiske og økonomiske reformer./ritzau/Reuters

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...