Velgørenhed

Protester på internettet hitter som aldrig før

Almindelige danskere får luft for holdningerne, når de deltager i elektroniske underskriftsindsamlinger

De må ikke slippe af sted med det. Klik ind og skriv under på vores protest.” Sådan står der på flere og flere computerskærme rundt i landet. Danskernes protester er flyttet fra torve og pladser til internettet. Opfordringerne i inboxen handler om alt fra pædofili og kattelove til dødsbilister. Eller som i denne uge, hvor kampen handler om at opretholde anstændige forhold i daginstitutionerne. Forældrene bruger internettet til at holde styr på deres aktioner og få udbredt budskabet til flest muligt. Og besparelser er oplagt at protestere over på internettet, mener Jens Hoff, professor i it og demokrati på Københavns Universitet. - Det er typisk et enkelt, konkret emne. Noget, der kan bringe borgerne i affekt og gør dem vrede. Jens Hoff ser indsamlingerne som et udtryk for, at det er nemt og overskueligt at protestere på internettet. Eksplosion i brugen På www.skrivunder.dk har alle og enhver det sidste halvandet år kunnet oprette en underskriftsindsamling. De sidste seks måneder er brugen eksploderet til 3000 indsamlinger og i alt 860.000 underskrifter. Hvor de tre største indsamlinger har over 100.000 deltagere, er det andre steder kun stifteren selv. - Der er mange useriøse underskriftsindsamlinger, men dem lader vi bare være, siger stifter af siden, Martin Bay Pedersen, blandt andet med henvisning til talrige indsamlinger, der vil stoppe brugen af underskriftsindsamlinger. Medierne er vigtige Skal en indsamling blive en succes, er det nødvendigt, at journalister tager sagen op. - Det, der foregår på nettet, er meget afhængig af, at de også får omtale i andre medier, mener Jens Hoff. Samtidig foregår politik mere og mere via tv, avis og radio. Politikerne skal have medieomtale for at være synlige og sætte dagsordenen. Koblingen af enkeltsags-indsamlinger og mediernes fokus på disse, får Jens Hoff til at advare mod, at politikerne danser efter mediernes pibe. - Det kan få karakter af hovsapolitik. Borgerne forstår det Justitsminister Lene Espersen (K) modtager ofte store stakke af underskrifter. Hun føler sig ikke presset til at agere på den enkelte sag. - Jeg bliver da påvirket af det. Og jeg lover at holde øje med, om de strafskærpelser, jeg har udført, bli-ver gennemført i praksis. Folk forstår godt, at jeg ik-ke kan handle på den enkelte sag, siger justitsministeren. Vil det fortsætte? Jens Hoff oplever tendensen med indsamlinger som et regulært skifte. - I dag engagerer man sig i en sag og vil gerne se resultater hurtigt. Ideologiske debatter har ikke samme appel til folk. Borgerne er interesserede i, hvilken politik der føres konkret i forhold til deres børns daginstitution, mener han. Imens spekulerer manden bag underskriftshjemmesiden på, om fænomenet er ved at kvæles i sin succes. - Hvis det fortsætter på denne måde, så får den enkelte indsamling meget lidt at sige, og så mister det sin betydning, konstaterer Martin Bay Pedersen. - Det vil ikke komme bag på mig, hvis det om et halvt år nærmest forsvinder igen. Den holdning deler professor Jens Hoff ikke. Han mener, at den nye kommunikation mellem politikere og borgere er kommet for at blive. - Det giver nye spæn-dende muligheder, som vi kun lige har set begyndelsen af.