Hjørring

Protesterede mod skifergas

Mellem 150 og 200 var mødt op forud for torsdagens byrådsmøde i Hjørring

14
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Ulla Henningsen bor omkring en kilometer fra prøveboringen i Dybvad og er en af de mest indædte modstandere boringerne efter skifergas. Foto: Bente Poder

HJØRRING:Indtil nu bliver der kun prøveboret efter skifergas ved Dybvad, men da det for alvor gik op for den brede del af befolkningen, at energiselskabet Totals tilladelser til at bore efter skifergas gælder langt større områder end en enkelt boring i Vendsyssel, voksede protesterne hurtigt i omfang.

Siden er blandt andre Hjørring mod skifergas dannet, og forud for byrådsmødet torsdag var det kaldt til protest på Springvandspladsen. Tidligere har lignende protester været holdt i forbindelse med byrådsmøder i Aalborg og Frederikshavn.

Berørt af naboskabet

En af de mere prominente modstandere af skifergas er skuespilleren Ulla Henningsen.

Hun har prøveboringerne i Dybvad tæt inde på livet, for hun bor tæt på stedet i Dybvad.

Hendes familie på mødrene side stammer fra Dybvad, og hun og manden, som i øvrigt er frederikshavner, bor nu på stedet, hvor de nyder den høje himmel og stilheden.

- Vi bor en kilometer fra borestedet, men siden de begyndte at bore, er nattemørket og stjernehimlen erstattet af projektører. Min nabo, som bor nogle meter højere end os, har panoramavinduer mod syd. De behøver ikke at tænde lys om aften, sagde Ulla Henningsen i sin tale til de mellem 150 og 200 fremmødte på Springvandspladsen.

Delt byråd

SF og Enhedslisten havde opfordret byrådet til at sende et brev til miljøministeren, hvor man tilkendegiver, at Hjørring ikke ønsker fremtidige prøveboringer eller indvindinger af skifergas i Hjørring Kommune.

Venstre og Konservative var i princippet imod og mente ikke, at det var noget, som byrådet skulle tage stilling til, for kompetencen ligger på Christiansborg.

Socialdemokraterne, Lokallisten, SF, Enhedslisten og løsgængeren Vivi Jensen vedgik, at beslutningskompetencen ligger på Slotsholmen i København, men at byrådet skulle protestere mod skifergasboringer, og at byrådet ikke var blevet hørt i et tilstrækkeligt omfang.

Et flertal på 15 mod 12 vedtog indstillingen om at protestere.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.