EMNER

Protesterende præster

FJERRITSLEV:Ikke blot 27 men 28 nordjyske præster er med til at skrive under på en fælles erklæring om, at de finder det umuligt, at sognepræst Thorkild Grosbøll, Taarbæk, kan beholde sit embede i Folkekirken, selv om han åbenlyst har erklæret, at han ikke tror på Gud. I den liste med de nordjyske underskrivere, som NORDJYSKE bragte forleden, manglede sognepræst Henning E. Smidt, Kettrup i Han Herred. Det er han ked af, fordi han selv har været med til at tage initiativ til udtalelsen. - Så ser det mærkeligt ud, hvis man får den opfattelse, at jeg ikke selv vil skrive under, siger han.