Protestgruppe sælger libysk olie uden om regeringen

Et nordkoreansk skib er sejlet af sted med libysk olie, som en protestbevægelse har solgt uden om regeringen.

Udland 8. marts 2014 12:14

En bevæbnet protestbevægelse i det østlige Libyen er begyndt at eksportere olie uden om regeringen i Tripoli.

Lørdag har gruppen afskibet den første sending olie fra havnebyen es-Sider på et skib under nordkoreansk flag.

Protestgruppen, der kræver en større andel af Libyens olierigdomme, har taget kontrol over es-Sider.

- Vi er begyndt at eksportere olie. Dette er vores første sending, siger en talsmand fra gruppen.

Libyen har været præget af uro og interne magtopgør, siden Muammar Gaddafi blev væltet og dræbt i 2011.

/ritzau/Reuters

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...