Aalborg

Provinsens største møntbørs

w

w

I morgen slås dørene i Vejgårdhallen op for "Mønter i Aalborg". Børsen åbnes af direktøren for Aalborg Kongres & Kultur Center, Ernst Trillingsgaard. Det er denne ene gang om året, at man i det jyske område har mulighed for at møde handlere og samlervenner i et omfang, man ellers kun ser i København på Mønter i Forum. På "Mønter i Aalborg" træffes 16 handlere og auktionsfirmaer fra så godt som hele landet, men også handlere fra det nordjyske område er fint repræsenteret. Det betyder, at man vil være i stand til at finde et meget varieret udvalg af mønter, medaljer, pengesedler, vognpoletter, telekort og mange andre ting foruden et rigt udvalg af litteratur til disse områder. Du kan også besøge din lokale handler, som fremlægger et langt større udvalg, end man ser i forretningen. Auktionshuse er med Danmarks to største auktionsfirmaer, Thomas Høilands møntauktioner og Bruun Rasmussen Kunstauktioner, er til stede. Begge disse auktionshuse holder møntauktioner hhv. i april og maj. Høiland vil medbringe et stort udvalg af det kolossale udbud, som aprilauktionen får under hammeren. Auktionsmaterialet fordeles på fire kataloger. Her skal fremhæves enkelte områder som et stort udbud af eksklusive pengesedler, et særlig fint udvalg af russiske mønter og bedre norske mønter. Fra Danmark er der særlig grund til at være opmærksom på mønter fra middelalderen og nogle nyere mønter i en usædvanlig høj kvalitet. Dertil kommer et rigt udvalg af mønter fra den danske koloni i Trankebar. Bruun Rasmussens auktion er i slutningen af maj måned, så vi kan ikke forvente, at de vil kunne præsentere meget af materialet til den auktion på børsen. Derimod skal vi være meget opmærksomme på den auktionsform, der i de senere år har vundet stort indpas på næste alle områder, nemlig online auktionen. Den er også langt fremme på det numismatiske område. Det gælder også for vore to største auktionshuse, og det er ikke altid lige let at komme til at bese dette materiale på klos hold. Det vil Bruun Rasmussen auktioners stand give mulighed for. Masser af råd NORDJYSKEs læsere vil blive præsenteret for begge de to store kommende auktioner i møntartikler i april og maj forud for auktionerne. Danmarks store landsdækkende forening for møntsamlere, Dansk Numismatisk Forening, vil også være til stede. Aalborg Møntsamler Forening, der står for arrangementet, præsenterer otte interessante udstillingsmontrer. Udstillingsmontrerne vil vise emner som alternative betalingsmidler, Euromønter og -sedler, eksem- pler på mønter og sedler fra Kina gennem 1.000 år. I anledning af 100-året for Chr. IX's død vises mønter fra Danmark og vore kolonier i hans regeringsperiode. Endelig kan ses en montre med et udvalg af 1-skillingen 1771, hvor der findes mere end 500 forskellige typer af både forside og bagside. Hører du til den gruppe, der har mønter, som du gerne vil have vurderet, kan dette også ske på børsen. Det er gratis at få vurderet mønterne. Sammen med indgangsbilletten, der koster 20 kr. for voksne (børn er gratis), får man udleveret en lodseddel, hvor 1. præmien er en guldmønt, samt andre gode præmier.