Provokation

Darwin vækker røre i 200-året for sin fødsel, for vi er som altid interesseret i videnskaben, som jo tror, den véd, hvor teosofien véd, den tror.

Og en klar skillelinie herimellem kan undertiden synes mindre klar. Nuvel, vores egen J.P. Jacobsen har oversat "Arternes Oprindelse", hvilket må anses for en yderligere grund til agtelse. Imidlertid er teorien "The Missing Link" omsider blevet opgivet. Det lader sig nemlig ikke finde. Udviklingen grundes derfor på mutationer alene. Men den fastholdes som hovedprincippet for alt liv - eller for al "skabelse". Alt kan mistolkes - selv Darwin. Som så mange gange udelukker det ene ikke det andet: Skaberen kan "bo" uden for sit skaberværk, som dog udvikler sig; på samme måde som urmageren ikke befinder sig inde i det ur, han har skabt. Darwinisme - antidarwinisme; sandheden skal måske findes et sted derimellem. Eller rettere den er mere omfattende - går over vor forstand. Og dét er jo i sig selv en provokation af format. "Man véd, der er milliarder af mennesker til. Men man véd ikke, hvad de er til." (Gruk). Eller som Dostojevskij: "Spørg ikke "hvorfor"? Spørg "Hvordan leve?"