Provokation

HJÆLP:”16-årig selv et offer” – det var overskriften i NORDJYSKE forleden som udløber af en tragisk voldtægtssag. I artiklen kunne man læse en psykologs udtalelser om, at den unge mand, der nu er anholdt, har været udsat for voldsomme omsorgssvigt i sin barndom, ja, sikkert selv har været udsat for overgreb. Det lyder jo meget besnærende og rigtigt, for hvordan kan vi holde ud at tænke på, at noget kan gå så galt for vore unge mennesker? Så er det da skønnest med en forklaring, så vi kan feje det af vejen og mene, at det er endnu et udtryk for en familie, som ikke kan gøre noget rigtigt. Sikkert nogle sociale tabere, der aldrig burde have haft lov at få børn. Men vi ved jo ikke noget om det. Jeg kender ikke den 16-åriges situation og familie, men jeg kan ikke lade være med at tænke, at næsten uanset hvad er den familie da ramt hårdt nok i forvejen. Tænk, hvis det ramte os selv. Det er da en uhyggelig provokerende tanke for os alle, hvis vore kære gik hen og begik noget, vi føler lede ved og tager afstand fra. Skyld- og skamfølelsen skal nok komme helt af sig selv, den behøver andre ikke at skynde sig at dænge ovenpå. Så fri os fra skråsikre domme over mennesker, vi intet ved om. Måske har journalisten følt sig fristet til at stramme den citerede psykologs udtalelser, så de blev mere firkantede, end de var tænkt. Det håber jeg næsten. Jeg ville i hvert fald ikke være tryg ved at søge hjælp hos et menneske, som alene ud fra mine handlinger ville mene sig i stand til at fortælle mig, hvordan mine forældre har været. Det er dybt tragisk, at en 16-årig er i stand til at begå noget så groft, men måske skal vi ikke være så hurtige til på et overfladisk grundlag at begive os ud i at kaste med sten og lede efter, hvem der har skylden. Måske skal vi lade en tragisk begivenhed som denne stå som den provokation, det er, tage det som en anledning til at give vore egne relationer et eftersyn, om vi er hjælpsomme nok der, hvor nogen har hjælp behov, og ikke mindst se på, om vi som samfund er gode nok til at hjælpe de unge mennesker, der har det svært, ind på en mere hensigtsmæssig vej.