Provst skjulte mor og barn i præstegård
Politiet har tiltalt for provsten for at have skjult mor og barn i en uge

Foto: Torben Hansen Aalborg Genrefotos POLITI Pressefotograf Torben Hansen
GLUMSØ:I næste uge skal sognepræst og provst Vagn Birk Jensen møde for Retten i Næstved.
Sammen med to kvinder er han tiltalt for at have bortført den ene kvindes søn og holdt ham skjult for myndighederne, der ellers havde besluttet at anbringe den femårige dreng uden for hjemmet. Det skriver Sjællandske.
Provsten har, ifølge anklageskriftet, sidste år holdt mor og søn skjult i præstegården i Tyvelse nord for Glumsø i en uge.
Derefter blev de fragtet til provstens sommerhus i Rørvig, hvor de opholdt sig endnu godt en uge, før politiet fandt den lille dreng og anbragte ham på en institution.
64-årige Vagn Birk Jensen er provst for det østlige distrikt af Næstved Provsti.
Sagen kommer for retten på onsdag i næste uge.
Kommentarer
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.