PSG-stjerne efter voldsom kollision: Jeg har det fint

Kylian Mbappé skriver på Twitter, at han har det fint efter sammenstød med Lyons målmand.

Kylian Mbappe ramler sammen med Lyon-målmand Anthony Lopes søndag aften. Foto: Reuters/Emmanuel Foudrot

Kylian Mbappe ramler sammen med Lyon-målmand Anthony Lopes søndag aften. Foto: Reuters/Emmanuel Foudrot

Paris Saint-Germain-angriberen Kylian Mbappé er tilsyneladende sluppet godt fra et uheld i søndagens 1-2-nederlag til Lyon.

Den 19-årige spiller kolliderede efter en halv time med Lyon-målmand Anthony Lopes.

- Jeg vil blot sige, at jeg har det fint.

- Det var mere en forskrækkelse end noget andet trods det voldsomme sammenstød, meddeler Mbappé på Twitter.

PSG-teenageren jagtede en lang fremlægning, men stødte voldsomt sammen med Lyons fremadstormende keeper.

Mbappé modtog længe behandling, inden han måtte lade sig udskifte.

Den fransk hovedstadsklub vurderer ligesom spilleren selv, at Mbappé slap nådigt.

- Det første tjek af ham var beroligende, fortæller klubben.

PSG vil alligevel undersøge Mbappé nærmere i begyndelsen af denne uge.

/ritzau/AFP

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.