Fodbold

PSI-hold tilbage på sejrskurs

SERRITSLEV:Efter to nederlag i træk var der oprejsning til PSI, Serritslevs serie 4 i fodbold, da holdet på eget græs besejrede Klokkerholm med 2-1. Længe så det ud til første halvleg skulle ende uden mål, men blot et halv minut før dommeren pausesignal lykkedes det PSI at komme foran 1-0 på mål af Anders Bisgaard. Blot fem minutter ind i anden halvleg lykkedes det så for Klokkerholm at få scoret til 1-1. PSI fik ikke headet væk, og da bolden på ny blev sendt ind tæt under mål, stod en af Klokkerholm-spillerne helt fri, og han kunne hamre bolden i nettet uden chancer for PSIs målmand. Afgørelsen faldt midt i anden halvleg, da Peter Aagaard nettede til 2-1 i fri position midt for mål. I slutfasen var PSI tættere på yderligere end scoring, end gæsterne var på en udligning. -Vi havde et lille overtag i spillet, og også de fleste målchancer, så jeg synes sejren er fortjent, var PSI-træner Poul Erik Christensen kommentar efter kampen. P.S.